Gå til indhold

Sælger hos Wild Distillery Bornholm

Wild Distillery Bornholm laver gin i verdensklasse. Et af vores forretningsben er Private Label Gin til virksomheder. Med Private Label Gin fra Wild Distillery får kunden et produkt der kombinerer en unik smagsoplevelse med en æstetisk visuel identitet. Verdens bedste gin i vores signaturflaske, sammenholdt med en helt unik printteknologi gør os til absolut markedsleder i Danmark.

Private Label Gin kan benyttes til gaver, events, produktlanceringer og meget andet. Faktisk sætter kun fantasien grænser.

Indfrielse af vores strategiske mål betyder at vi ønsker at udvide med endnu en medarbejder til salg af Private Label Gin.

Vi søger en freelance-sælger som selvstændigt og målrettet kan identificere kundeemner og indgå kontrakt om salg og levering af kundens ønskede Private Label design.

 Jobbeskrivelse:

  • Identificere relevante kundeemner i dit distrikt
  • Etablering og afholdelse af kundemøde
  • Behovsafdækning
  • Inspirere og vække eventuelt latente behov
  • Præsentere vores udvalg af håndlavet Bornholmsk gin, samt Private Label elementet
  • Lukke aftaler der dækker kundens behov og møder kundens forventninger
  • Opbygge langsigtede kunderelationer

Kvalifikationer:

  • Erfaring med B2B-salg
  • Dygtig til at lytte
  • Høj formidlingsevne
  • Stort personligt drive og vilje til at skabe resultater uden at gå på kompromis med ordentlighed
  • Inspirerende
  • Forhandlingsvant

Som freelance-sælger vil du have frihed til at planlægge din egen arbejdstid og arbejde hjemmefra. Attraktiv lønpakke baseret på provision.

Er du kandidaten vi søger opfordrer vi dig til at sende ansøgning og CV til:

info@wilddistillery.com

 Venligst angiv "Freelance-sælger – Private Label” som emne i din ansøgning.

Back to top

Tilføjet til kurv